Info Gymnaestradaens A til Å

Vigtige informationer

Her kan du finde relevant information omkring Gymnaestrada.

 

OVERSIGT

På denne side finder du informationer om:

 

  • GYMNAESTRADA-LEKSIKON
    Læs nedenfor

 

 

 

  • INFOMØDERNE 20. og 22. maj
    Præsentationen fra infomøderne er blevet sendt ud pr. mail. Hvis du mangler den, så kan den efterlyses hos Janne Jelstad på jje@gymdanmark.dk

 

GYMNAESTRADA-LEKSIKON

  • Afbud

    Alle afbud skal ske skriftligt, via e-mail til info@gymdanmark.dk. Ved sygdomsbegrundet afbud før 30. januar 2019 refunderes – ved indsendelse af lægeerklæring – max 1.500 kr. af det indbetalte deltagergebyr. Fra 1. februar 2019 er det ikke muligt at refundere for deltagelse, idet GymDanmark hæfter for betalingen. Der ydes ikke refusion på rejser eller andre udgifter der måtte være i forbindelse med deltagelsen.

  • Akkrediteringskort og deltagerfolder

    Alle deltagere får udleveret et akkrediteringskort (deltagerkort), som skal bæres synligt under hele stævnet. Kortet giver adgang til

    • åbning, afslutning og Dornbirn Special
    • alle “Group Performances” mandag til fredag
    • workshop (lørdag) i Trade Exhibition Centre Dornbirn
    • “large group performances” på Casino Stadium Bregenz
    • alle byopvisninger
    • offentlig transport (busser og tog) i Vorarlberg (farvezonerne blå, grøn, rød og gul)

    En oversigt over hvornår holdets træner/holdleder kan hente holdets akkrediteringskort vil blive delt her.

    Deltagerfolder

    Vi laver en folder til alle os danskere, som du får udleveret sammen med din akkreditering.

  • Den danske delegation

    Den danske delegation består af 15 foreningshold.

    Desuden deltager vi med følgende fælleshold: Dameholdet – Classic Ladies

    Se alle deltagere her

  • FIG Gala

    FIG Gala foregår i Trade Exhibition Centre (Hall 6) fredag den 12. juli kl. 18.00 og 20.30 samt lørdag den 13. juli kl. 10.00. Gjellerup Sdr. deltager.

    Mere info om FIG Gala findes her

  • Gymnaestrada-dans, sang og slogan

    World Gymnaestrada-sloganet i 2019 er: Come together. show your colours!

    Den officielle Gymnaestrada-dans og sang er nu offentliggjort og kan læres i videoen herunder.

  • Indkvartering

    Fordeling af skoler kommer snart

    Reglement for skolerne:

    – Kun danske deltagere med akkrediteringskort vil have adgang til skolerne.

    – Alle skal ligge på luftmadrasser eller liggeunderlag, som man selv skal medbringe.

    – Alkohol og rygning er forbudt.

    – Der skal være ro mellem kl. 23.00 og kl. 6.30.

     Luftmadrasser og soveposer

    Alle skal ligge på luftmadrasser/liggeunderlag, som man selv skal medbringe, samt have egen dyne/sovepose og hovedpude.

  • Indmarch

    I forbindelse med åbningsceremonien søndag den 7. juli 2019 skal alle deltage i indmarch. Under denne indmarch skal alle være iført indmarchdragten evt. suppleret med de t-shirts og den rygsæk, som kan købes. Der må ikke medbringes andre former for tasker. Der er ingen krav til sko.

    Indmarchdragt

    Indmarchdragten består af en rød jakke og sorte bukser. Der vil blive mulighed for at tilkøbe t-shirts og toppe. Dragten kan bruges frit under hele arrangementet. Dragten er dækket af deltagerbetalingen.

  • Infomøder

    Forud for Gymnaestrada 2019 afholder vi to infomøder for holdledere, trænere mm. Det første møde er mandag d. 20. maj i Brøndby og det andet er onsdag d. 22. maj i Aarhus. Invitation er sendt ud til holdledere og trænere. Tilmelding sker til Josias på jsj@gymdanmark.dk

  • Merchandise

    Kan købes i den danske stand og på forhånd her

  • Musik og redskaber

    Instruktører til holdene skal aflevere musik senest i maj måned. Der er ikke mulighed for at afspille egen musik.

    Hvis man medbringer egne redskaber, skal vi have besked på forhånd, da der ellers ikke vil være plads til opbevaring af redskaberne. Giv venligst Josias besked på jsj@gymdanmark.dk.

    Det er holdets ansvar at transportere egne redskaber, og holdet sætter selv redskaber op og pakker ned i forbindelse med egne opvisninger. Hvis redskaberne er af et andet mærke end de officielle Gymnaestrada-partnere, skal logoer mm. dækkes (fx med tape).

    De officielle redskabspartnere er: SPIETH Gymnastics og Eurotramp.

  • Måltider

    Morgenmad

    Morgenmaden indtages på den skole, hvor man er indkvarteret. Morgenmaden skal spises på skolen.

    Frokost

    Frokost er inkluderet i deltagerprisen. Den indtages i Trade Exhibition Centre (Hall 11) og for at undgå lange ventetider, anbefales alle deltagere bestemte tidsrum. Se menu og allergiliste her. Frokosten er tilgængelig under stævnet – ikke før eller efter.

    Aftensmad

    Der indgår ikke aftensmad i de danske deltageres forplejning. Aftenspisning sker derfor på eget initiativ og for egen regning.

  • Opvisninger

    Alle foreningshold skal give tre indendørsopvisninger á max 15 min., mulighed for udendørs. Fællesholdene giver to udendørsopvisninger á max 15 min.

    Opvisningstider

    Alle hold skal være på opvisningspladsen senest 40 min., før opvisningen skal finde sted. Programmet for de danske hold kommer her på siden. Bemærk at der kan ske ændringer fra arrangørernes side.

    Opvisningsdragter

    Aftales individuelt på foreningshold og fælleshold.

    Afrejseopvisning

    Søndag d. 30. juni fra kl. 14 – 16.00 afholder vi afrejseopvisning i Bellinge. Se programmet her

    Byopvisninger

    Der vil være områder med udendørsopvisninger forskellige steder i Voralberg. Opvisningsarealet er 14*14 meter (bortset fra i Götzis, hvor arealet er 14*12 meter).

    Udendørsopvisninger

    De udendørs opvisninger foregår i Bregenz, Höchst, Wolfurt, Lustenau, Hohenems, Götzis, Rankweil og Feldkirch.

  • Skoleleder og vagttelefon

    Hver skole har sin egen danske skoleleder, det er skolelederen du skal kontakte, hvis du har nogle problemer med eller på skolen, og det er også skolelederen du skal orientere, hvis du bliver syg eller kommer til skade.

    Skoleleder på … (telefonnummer er udleveret søndag til ledermødet)

    Skoleleder på … (telefonnummer er udleveret søndag til ledermødet)

    Det er trænere og holdledere, der står for kontakten til skolelederne. Kontakt gerne skolelederen pr. sms.

    Vagttelefon

    Vagttelefonen bruges kun til akutte situationer. Hvis du har problemer på skolen, så er det skolelederen du skal kontakte – se “Skoleleder.” Du kan komme i kontakt med …, Head Of Delegation på telefonnummer: ….

  • Sociale medier

    Vi har en dansk Gymnaestrada Facebook, hvor der før og især under og efter stævnet vil blive postet. Alle trænere/holdledere eller en anden repræsentant fra holdet har mulighed for at blive redaktører på siden og lægge indhold op, så vi andre kan følge med i forberedelserne. Vil du være redaktør? Så send en mail til Josias Juliussen på jsj@gymdanmark.dk

    Hvis I lægger indhold op på sociale medier, så brug #GymnaestradaDK –  så kan vi dele hinandens oplevelser under og efter stævnet.

  • Sundhed og sikkerhed

    Sygesikring

    Det blå sygesikringsbevis gælder i Østrig.

    Værdigenstande

    Det er desværre ikke muligt at få opbevaret værdigenstande under opvisningerne, så vi anbefaler at lave andre aftaler.

  • Transport, parkering og kort over området

    Offentlige busser og tog i området kan anvendes gratis – det er en del af deltagerkortet.

    Du kan se kort over opvisningshaller- og pladser, samt offentlig transport her.

    Det er begrænsede parkeringsmuligheder.

    En rejseplan vil være tilgængelig på den kommende World Gymnaestrada-App.

    Transport fra Danmark

    Rejsen fra Danmark til indkvarteringsskolen skal den enkelte eller holdet selv arrangere.

  • Uddannelsesforum

    Uddannelsesforum er for gymnaster og trænere. Forskellige former for præsentation er mulig. Årets tema for workshops er: “Movement offer for anyone, for all participants and spectators.”

  • Åbning-og afslutningsceremoni

    Åbning

    Åbningsceremonien finder sted søndag den 7. juli. Temaet er “show your colours!”. Det hele starter søndag kl. 16.00 på Birkenwiesse Stadium Dornbirn.

    Alle danskere skal gå … og vi mødes på … Der er opsat toiletter, der er vand og mulighed for at købe is, så ventetiden skulle blive ganske hyggelig.

    Afslutning

    Foregår på Birkenwiese Stadium Dornbrin lørdag den 13. juli, fra kl. 16-17.30. Arrangørerne ønsker, at der er repræsentanter fra alle 5 kontinenter. Vi har meddelt dem, at Danmark er interesseret. Her præsenteres værten for den næste Gymnaestrada.

    Der kommer yderligere info til infomødet (se “Infomøde”) søndag. Gåturen er ikke så lang, og I skal forvente at mødetiden bliver omkring kl. 14.00 – endeligt tidspunkt aftales til ledermødet.